onsdag den 8. december 2010

Den hurtige "der kommer gæster" muffins

Denne lækre opskrift er blevet brugt flittigt, for hvem gider at køre til bageren, når man kan lave så skønne muffins selv....og så på under 30 min!

Muffins:
150 g smør
150 g rørsukker/alm. sukker
2 æg
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
75 g mørk chokolade
1 moset banan

Tænd ovnen på 200 grader. Smelt smøret i en gryde og kom det i sukkeret, rør godt. Heri piskes æg og tilsidst sigtes melet i sammen med bagepulveret, og det hele røres godt. Kom herefter den mosede banan og hakket chokolade i blandingen, og rør godt igen.

Dejen fordeles i ca. 12 store muffinsforme og bages ved 200 grader midt i ovnen ved varmluft i ca. 12 - 15 min. Afkøl en smule inden servering.

Du har færdig bagte muffins på under 30 minutter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar