torsdag den 9. december 2010

Chokoladekage med trøffelcreme

Denne fyldige chokoladekage giver mig et dejligt minde om mit besøg i Stockholm.
Kan bruges som dessert med en frisk lækker is til, og på toppen et lille mynteblad.

Kagen:
150 g smør
3 dl sukker
1 dl kakao
2 tsk vaniliesukker
2 æg
2 dl mælk

Trøffelcreme:
1½ dl piskefløde
2 spsk blødt smør
200 g mørk chokolade, min 70%
½ dl hakket hvid chokolade til pynt eller et par mynteblade

Smelt smørret og tag gryden fra pladen og hæld det ned i en skål sammen med sukker, kakao og vaniliesukker. Rør godt. Kom herefter mel og æg i blandingen, og rør igen. Bred dejen ud i en smurt springform på 24 Ø.

Bages i ovnen på 175 grader midt i ovnen i ca. 25 min, varmluft - kagen skal være lidt løs i midten når den er færdig.

Mens kagen er i ovnen laves trøffelcremen. Alle ingredienserne røres sammen i en gryde, og sættes herefter i køleskabet i ca. 1 time. Bred trøffelcremen over den afkølede kage, og stil den kold i ca. 1 time. Parat til servering.

1 kommentar:

  1. Er det bare mig der ser mig blind eller mangler du at skrive hvor mange gram mel der skal i??

    SvarSlet